Corona-smitte: Faaborg-Midtfyn bevæger sig op på bekymrende niveau

Profilbillede
dato

Den seneste uge har budt på en løbende stigning i antallet af corona-smittede i Faaborg- Midtfyn Kommune. Incidenstallet er nu over 50, og det betyder, at sociale botilbud for voksne lukker for besøg. Særligt udviklingen i Faaborg og omegn er bekymrende.

Coronasmitten i Faaborg-Midtfyn Kommune er stigende, og det får nu konsekvenser.

Det såkaldte testkorrigerede incidenstal er nu på 54, og det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed automatisk udsteder et besøgsforbud på sociale botilbud og de plejehjem, hvor mindre end 80 procent af beboerne er færdigvaccinerede.

Alle plejehjem i Faaborg-Midtfyn har over 80 procent vaccinerede, men kommunens sociale botilbud på voksenområdet bliver nu ramt af et besøgsforbud. Det betyder, at beboere kan få besøg i den del af boligen, som han/hun selv råder over, hvis der er tale om en kritisk situation, eller hvis besøget af foretages af én af tre faste nære pårørende (højst to på samme tid). Besøg på

Faaborg bevæger sig tættere på kritisk niveau

Som kommune er Faaborg-Midtfyn stadig langt fra smittetal, der resulterer i en kommunal nedlukning (incidens på 250). Men regler om automatisk nedlukning af sogne betyder, at skoler, kulturaktiviteter og idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter bliver lukket ned, hvis incidenstallet i et sogn er over 500.

I Faaborg Sogn skal der være 32 smittede inden for syv dage for at udløse en nedlukning, og efter at have ligget stabilt på cirka 10 smittede er tallet steget i denne uge. Søndag er der konstateret 15 smittede i Faaborg Sogn inden for de seneste syv dage.

Erfaringen fra andre kommuner er, at smitten kan stige meget hurtigt, og Styrelsen for Patientsikkerhed har kontaktet Faaborg-Midtfyn Kommune og rejst bekymring over udviklingen i Faaborg. Ifølge styrelsen er det særligt to begivenheder – en børnefødselsdag og en sammenkomst blandt unge voksne – som har været genstand for ny smittespredning, og en tredjedel af de smittede i kommunen er under 20 år. Den lokale udvikling er altså lig den nationale.

Vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, Siggi W. Kristoffersen, siger:

”Med den udvikling vi har set den seneste uge, skal der ikke meget til, før vi kommer tæt på en ny lokal nedlukning i Faaborg. Det vil næsten ikke være til at bære, og derfor skal vi alle i den kommende tid gøre vores til at begrænse smitten. Fra kommunens side vil vi holde meget nøje øje med udviklingen i de kommende dage, og vi fortsætter med at arbejde tæt sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed.”

Styrelsen for Patientsikkerhed er i færd med at sikre øget testkapacitet.

Yderligere information:

Vicekommunaldirektør Siggi W. Kristoffersen, 72 53 10 16

Presseansvarlig Christoffer Voss, 72 53 11 76

Kilde: Redaktionen