BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et stærkt lederteam i en velfungerende institution? Har du ledererfaring, solide driftsmæssige kvalifikationer og har du lyst til, som en del af et team, at skabe resultater igennem udvikling af medarbejderne? Hvis svaret er ja, har du nu chancen for at søge en stilling som enhedschef i Institution Midtfyn.
Institution Midtfyn hører organisatorisk til område Vestdanmark i Kriminalforsorgen og består af Ringe Fængsel, Søbysøgård Fængsel, Svendborg arrest, Assens arrest samt Kværndrup Udslusningsfængsel. Vi er ca. 210 medarbejdere.
Institution Midtfyn udvider kapaciteten med ca. 50 nye lukkede pladser i Ringe Fængsel. Derfor rekrutterer vi nye medarbejdere og styrker ledelsen med en ny ledelsesstruktur. Vi har gearet vores ledelsesstruktur til de nye udfordringer og opgaver. Vores nye ledelsesstruktur skal understøtte at vi er tæt forbundne som samlet ledelsesteam og skal styrke ledelse af medarbejderne samt ledelse af både opgaver og resultater på indsatssiden. Derfor slår vi lederstillinger op, herunder en stilling som enhedschef for Svendborg arrest, Assens arrest og uddannelsesafdeling D på Søbysøgård Fængsel.
Du vil have ansvaret for ledelsen af personalet i arresterne samt på afdeling D på Søbysøgård Fængsel. Der er tilknyttet 2 enhedsledere og ca. 35 medarbejdere i alt.
Dit ledelsesansvar vil være todelt og bestå dels af ressource- og driftsledelse som en del af institutionsledelsen, hvor driften af hele institutionen koordineres og dels af personaleledelse, hvor dit fokus vil være at sikre faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedsledere og medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at:
- Sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
- Anerkende positiv adfærd og følger op på adfærd, der er uhensigtsmæssig
- Være garant for de rette værdier og et godt arbejdsmiljø i din enhed og institutionen som helhed
- Sikre og optimere driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
- Skabe rammer for trivsel og selvledelse og arbejde aktivt med at skabe motiverede medarbejdere bl.a. ved at være dygtig til at uddelegere og give dine medarbejdere ansvar.
- Afholde MUS samtaler
- Afholde omsorgs-, trivsels-, og sygefraværssamtaler
- Håndtere vold/trusler samt sikre opfølgning på voldsomme hændelser og i samarbejde med dine chef- og ledelseskollegaer være institutionens gennemgåede person i håndtering og udvikling af dette område
- Sikre optimal ressourceanvendelse
Om dig
Du skal være god til at danne dig et overblik, være resultatorienteret og kunne eksekvere.
Du har solid ledelseserfaring og indgående kendskab til Kriminalforsorgen. Du forstår at omsætte strategiske opgaver til et operationelt niveau. Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne blandt andet gennem kobling af din teoretiske viden med din praktiske erfaring.
Igennem din faglighed er du i stand til positivt at udfordre og udvikle eksisterende arbejdsgange og kultur, så institutionen som helhed til alle tider formår rettidigt at levere resultater af høj kvalitet og med forsat fokus på kerneopgaven såvel som det gode arbejdsmiljø.
Som enhedschef i Institution Midtfyn deltager du på lige fod med de andre enhedschefer i institutionsledelsen. Du er ansvarlig for at bringe din viden i spil via samarbejdet med institutionschefen. Du vil dermed få en central rolle i Kriminalforsorgens ledelseskæde, som sørger for, at vi effektivt bringer viden fra den enkelte enhed til områdeledelsen og videre til koncernledelsen.
Du indgår på lige fod med de øvrige enhedschefer i institutionens bagvagtordning.
Det er vigtigt, at du formår at opbygge relationer på tværs i Kriminalforsorgen. Du skal se vigtigheden af at samarbejde om ressourcer og kompetenceudvikling dels i eget område dels på tværs af hele Kriminalforsorgen.
Vi forventer yderligere, at du:
- Kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
- Kan lede gennem andre med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
- Evner at arbejde i et omskifteligt miljø og formår at udvise ro, overblik og aktivt samarbejder med alle
- Har lyst til at anvende dine ledelsesfaglige kvalifikationer til udvikling af såvel ledergruppen som institutionen som helhed
- Anvender dine ledelsesfaglige kvalifikationer til at agere på tendenser i forhold til både resultatlevering og det gode arbejdsmiljø
Aflønning sker efter principperne i Ny Løn. Hvis du i forvejen er uniformeret tjenestemand, sker ansættelsen som tjenestemand i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplaceringen sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i løngruppe 7, hvor der er tilknyttet et funktionstillæg for deltagelse i rådighedsordningen.
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid og er ledig til besættelse 1. maj 2024.
Ansættelsesområdet for tjenestemænd er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte/individuelt ansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.
Du vil være ansat i Institution Midtfyn, som består af Ringe Fængsel, der er et lukket fængslet for udvisningsdømte med plads til 95 indsatte, Søbysøgård Fængsel, som er et åbnet fængsel med 181 pladser, hvoraf der er 42 lukkede pladser samt både åben og lukket ungeafdeling med plads til i alt 12 unge indsatte, Svendborg arrest med 22 pladser, Assens arrest med 27 pladser og Kværndrup Udslusningsfængsel, som har plads til 19 klienter.
Dit primære arbejdssted vil være Søbysøgård Fængsel.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opret-holde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 2-3 måneder.
Ansøgning
Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.
Din motiverede ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 12. marts 2024. Det forventes at der afholdes samtaler i uge 11. Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat skal du sammen med til ansøgning medsende en bedømmelse fra din chef senest den 18. marts 2024.
Ansættelsesudvalget består af viceområdedirektøren, institutionschefen, evt. en chefkollega og evt. repræsentant fra ledelsessekretariatet
Efter første runde af samtaler udvælger ansættelsesudvalget den/de kandidater, der skal videre i processen. Kandidaterne skal herefter udfylde en adfærds- og færdighedstest. Resultatet af denne vil indgå som et tema i anden ansættelsessamtale.
Imellem de to samtaler vil kandidaterne desuden få udleveret en case, der er rettet mod den hverdag, som jobbet ser ind i. Casen medbringes til anden samtale, hvor kandidaten præsenterer sin løsning for ansættelsesudvalget.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregis-ter. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte institutionschef Lars Vinther, telefon 7255 3792 / 7255 3865. I perioden fra den 5/3 til den 12/3 kan enhedschef Annette Lysgaard kontaktes på telefon 7255 3849.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Søbysøgård Fængsel, Søvej , 5792 Årslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003686