Faaborg-Midtfyn Kommune søger vikarer til Plejehjemmet Humlehaven

Profilbillede
dato

Er du studerende eller måske gået på efterløn/pension og drømmer om at være med til at hjælpe ældre borgere med at have et meningsfuldt og værdigt liv? Så er det måske dig vi søger.
På Plejehjemmet Humlehaven i Nr. Lyndelse søger vi timelønnede vikarer til blandt andet weekendarbejde, helligdage og afholdelse af ferie.


Om Humlehaven

Humlehaven er bygget i år 2014 og er Faaborg-Midtfyn Kommunes nyeste plejehjem med plads til 44 beboere i 2 plan. Det er nemt at komme til Humlehaven fra hele Fyn, da vi lægger tæt på motorvejen. Humlehaven er et røgfrit plejehjem.
Huset summer af liv. Her er rigtig mange frivillige og aktivitetstilbud til beboerne de fleste dage i ugen.

Vi arbejder udfra Eden Alternative Filosofien, der bygger på at skabe en hjertelig og hjemlig atmosfære i trygge omgivelser, fremme trivsel og velvære for den enkelte beboer, og et godt hverdagsliv, der er værd at leve og herved forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Vi tilbyder et 3-dags undervisningsforløb i Eden Alternative.

Vores værdier på Humlehaven

  • At det skal være godt, trygt og rart at være på Humlehaven.
  • At støtte beboerne i at kunne leve et værdigt liv med en høj livskvalitet og et livsindhold, der giver mulighed for glæde og trivsel i hverdagen.
  • At vi har en åben og ligeværdig dialog og lægger stor vægt på fællesskabet, hvor beboere, pårørende, venner og frivillige føler sig anerkendt og inddraget.


Vi søger en medarbejder, der:

  • Er omsorgsfuld, har empati og et godt humør.
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og initiativrigt.
  • Er interesseret i at være med til at planlægge og udføre pleje, der tager udgangspunkt i beboernes behov.
  • Er mødestabil, fleksibel og god til at samarbejde med såvel kollegaer, som beboerne og deres pårørende.
  • Vil medvirke til at gøre det bedste for vores beboere, så de oplever en god livskvalitet og har en god hverdag.
Måske er du studerende, elev, på efterløn eller gået på pension, men drømmer om et lille bijob.

Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion til din nye arbejdsplads, så du kommer godt fra start.
  • Imødekommende kollegaer, som samarbejder, lærer af hinanden og også gerne griner sammen og af os selv, så vi sammen skaber det gode arbejdsmiljø.
  • Vagter sammen med fastansatte medarbejdere.
  • Indflydelse på vagttilrettelæggelsen samt fleksibilitet omkring mødetider.
  • Evt. et fast weekendrul.


Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse sker efter aftale

Stillingsbetegnelse: SOSU-vikar  
Stillingskategori: Sundhed og Ældre
Arbejdssted: Plejehjemmet Humlehaven, Humlehaven 1, 5792 Årslev
Arbejdstid: efter aftale  

Vil du høre mere om os, om jobbet og dine muligheder?

Vil du høre mere, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte plejehjemsleder Trine Storgaard på tlf. 72 53 46 94

Ansøgning

Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor.
Ansættelser sker løbende.

Tilbydes du stillingen indhentes de nødvendige straffeattester.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Humlehaven 1, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet