Maskiningeniør med ekspertise i specialdesign til militære tårnløsninger søges til SIMA Innovation

dato

 

Maskiningeniør til design og konstruktion af specialtilpassede tårnløsninger til militære køretøjer ved SIMA Innovation

 

Er du en passioneret maskiningeniør med en særlig interesse for konstruktion og mekanik, robuste løsninger og velorganiserede designs? Og vil du være med på en spændende rejse i en forsvarsindustri under hastig udvikling?

 

SIMA Innovation søger en engageret maskiningeniør til at indgå i vores designteam og spille en central rolle i udviklingen af motoriserede letvægts ringaffutager.

 

Hvem er SIMA Innovation?

SIMA Innovation er en familieejet virksomhed beliggende i Årslev på Fyn, der siden 2006 har leveret innovative og funktionelle løsninger skræddersyet til militære køretøjer.

 

Vores kerneforretning består af køretøjstilpassede våbenstationer, tårne og ringaffutager.

Vores affutageløsninger kan tilpasses montage af våben og beskyttelsessystemer til både specialstyrker, militær og politi.

 

• Innovativt miljø: Hos SIMA Innovation er vi drevet af innovation og agilitet - og stræber efter hurtig men solid omsætning af kreative idéer til virkelighed

• Et stærkt hold: Du vil blive en del af en uformel og samarbejdende organisation, hvor der er korte beslutningsveje, stor eksekveringskraft og stort fokus på at skabe værdi for vores kunder, virksomhed og hinanden

• Højt til loftet: Den gode stemning, frie omgangstone og afslappede, men professionelle atmosfære, gør det til en arbejdsplads med høj trivsel

 

Dine hovedopgaver:

Robust konstruktionsarbejde og test:

o Design og konstruktion af fræsede og drejede dele i Autodesk Inventor

o Sikre en struktureret komponent- og styklisteorganisering

o Udvikling af innovative løsninger med korrekt konfiguration og kvalitet

o Deltage i beskrivelse, gennemførelse og dokumentation af testforløb

o Bidrage til udvikling af nødvendig dokumentation og certifikater

 

• Teknisk kreativitet:

o Udarbejde og vedligeholde tekniske tegninger, samlemanualer og arbejdsinstruktioner på højt niveau, der sikrer en problemfri og effektiv produktionsmodning

o Udarbejde brugs- og vedligeholdelsesmanualer, der sikrer optimal forståelse for kundernes korrekte anvendelse af produkterne

• Projektstyring:

o Drive projekter gennem udviklingsprocessen, fra prototype til levering af færdigt produkt

o Herunder effektiv styring og koordinering af projekternes fremdrift og leverancer i henhold til tidsplaner, aftaler og kvalitetsstandarder

• Effektivt samarbejde:

o Tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger

o Etablere effektive relationer i den direkte kontakt med vores kunder

o Facilitere et stærkt samarbejde med produktionsmedarbejdere gennem involvering og sparring

 

Hvad vi forventer af dig:

• Relevant ingeniøruddannelse i maskinteknik, mekatronik eller beslægtet felt

• Minimum 3-5 års ingeniørerhvervserfaring med konstruktion i 3D CAD-software, gerne Autodesk Inventor

• Håndværkersnilde til produktionsforståelse og prototypemontage

• Flydende engelsk i skrift og tale

• En positiv, løsningsorienteret, grundig, pligtopfyldende og fleksibel adfærd

• Ansvarsfølelse, selvstændighed og humor

• Skal kunne sikkerhedsgodkendes til ”hemmeligt”

 

Du tilbydes:

En spændende og alsidig stilling i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.

 

Ansættelse og ansøgningsfrist:

Ansættelse vil ske efter nærmere aftale. Ansøgningsfrist er den 14.03.2025.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathias Jensen på tlf. 22 22 95 65.

 

Ansøgning og CV sendes til Birgitte Svendsen på mail: hr@simainnovation.com

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SIMA INNOVATION A/S, Lundsmarken, 5792 Årslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/798c5141-5dba-4c71-bf3a-5e2d022457b8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet