BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe høj pædagogfaglig kvalitet og understøtte pædagogiske processer? Har du fokus på barnets perspektiv og leg? Er du ambitiøs og visionær på 0-6-års området? Ønsker du at være en vigtig del af et ledelsesteam, hvor vi er mere styret af kultur og værdier end af regler - og hvor vi prioriterer medbestemmelse på flere planer? Så er du måske den nye teamleder vi søger.
Vi søger en teamleder til Børneområde Nord, som er en områdeinstitution der består af 4 børnehuse beliggende i Fremtidens Forstad Årslev 5 km syd for Odense.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er teamlederne de daglige pædagogiske ledere i børnehusene. Ledelsen i Børneområde Nord består af tre teamledere og en områdeleder.
Om jobbet
Som teamleder får du ansvaret for den daglige drift, personaleledelsen, de pædagogiske lege-, lærings- og børnemiljøer samt forældresamarbejdet i et af børnehusene.
Det særlige ved os er, at vi derudover bedriver matrix-ledelse. Det vil sige, at vi leder på opgaver på tværs af børnehusene i vores områdeinstitution. Vi deler opgaver imellem os i ledelsesteamet og du vil komme til at beskæftige dig med det, som du brænder for. Vi giver hinanden sparring, hjælper, diskuterer, griner og løser opgaverne sammen i ledelsesteamet og i samarbejde med medarbejderne.
Vi er optagede af, at skabe en kultur, hvor børn, forældre og medarbejdere føler sig set, hørt og inddraget – og hvor vi bestræber os på, at finde en pragmatisk men ordentlig løsning på opgaverne.
I Børneområde Nord arbejder vi målrettet med Den styrkede pædagogiske læreplan med legen som det bærende element. Vi har igennem flere år samarbejde med UCL om uddannelsesforløb for samtlige medarbejdere i institutionen, som har fokus på leg samt fysiske og æstetiske børnemiljøer. Vi har derfor en forventning om, at du har et stort kendskab til Den styrkede pædagogiske læreplan og dagtilbudsloven.
Et område i vækst
Børneområde Nord er et kommunalt dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune og en fællesinstitution, som består af fire børnehuse; Bøgehaven, Nøddehøj, Kastanjen og Klatretræet. Sidstnævnte er en børnehave, som skal udvides med en vuggestue foråret 2025.
Kastanjen er nybygget og åbnede juni 2023. Dette hus rummer desuden dagplejens legestue og gæstehus, som vi har et tæt samarbejde med.
Fælles for alle børnehusene er, at vi har nogle store og veletablerede legepladser med god plads til leg.
Børnehusene ligger tæt på hinanden og vi har et godt samarbejde på tværs af husene – både som medarbejdere og ledelse. Vi har en fælles engageret forældrebestyrelse for alle 4 børnehuse. Alle fire børnehuse er beliggende i et velfungerende lokalsamfund omringet af skøn natur.
Vi tilbyder en arbejdsplads, som
- har børnenes perspektiv, selvbestemmelse og selvstændighed i centrum
- vægter forældresamarbejdet højt og har et tæt samarbejde med bestyrelsen
- arbejder med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse inden for alle pædagogiske læreplanstemaer
- har en værdibaseret tilgang til arbejdet
- har verdens bedste medarbejdere og en ledelse som har fokus på medarbejderinddragelse
- er optaget af værdien i det tværfaglige samarbejde
- har fokus på social kapital og arbejdsmiljø
Vi søger dig der…
Relationer
- er tillidsvækkende og følger op på igangsatte opgaver og beslutninger
- er anerkendende overfor forskelligheder og fleksibel fremfor regelstyret
- bedriver tydelig og nærværende ledelse med fokus på individets og gruppens kompetencer
Fornyelse
- er nytænkende med respekt for det eksisterende
- udvikler i fællesskab
- tør afprøve nye veje og delegere din ledelse
Stabilitet
- er uddannet pædagog og gerne med ledererfaring og en videreuddannelse indenfor ledelse
- sikrer stabil drift herunder arbejdsplaner, vikardækning, mødeplanlægning og løsning af øvrige praktiske opgaver.
- er medansvarlig for områdets økonomi og for at indfri de fastsatte økonomiske målsætninger
Resultater
- opstiller klare rammer og retning
- kan træffe en beslutning
- løfter den samlede kvalitet i samarbejdet med forskellige samarbejdspartnere
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Som udgangspunkt indplaceres stillingen på løntrin 44 jf. forhåndsaftalen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og lederforeningen i BUPL.
Stillingen er fast og gennemsnitligt på 37 timer ugentligt (uden øvre arbejdstid, med mulighed for at planlægge egen tid). Tiltrædelse er 01.12.2024.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Mette Hejesen: 72 53 46 00.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er 01.10.2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 07.10.2024 og 2. samtalerunde 11.10.2024.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Overvejen 62, 5792 Årslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107679