BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en af de2 friske unge fritidsjobbere, som vi søger til at skabe liv og glæde for beboerne på vores plejehjem? Så skriv til os i dag!
På kommunens plejehjem tager vi hver dag hånd om ældre borgere – nu søger vi unge kolleger, som gennem socialt samvær med beboerne på plejehjemmene kan bidrage med at skabe glæde og trivsel. Sammen kan vi skabe en meningsfuld hverdag og mere livsglæde for beboerne – og måske lærer du også nyt fra dem, fx at strikke eller lære om, hvordan det var at leve i Danmark i gamle dage. Derudover får du også indblik i, hvordan det er at arbejde som social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og sygeplejerske.
Er du en af vores nye fritidsjobbere?
Vi søger 2 unge mellem 15-17 år, som er åbne, imødekommende, kan tage initiativ og er klar på at prøve noget nyt. Hvis du kan lide at tale med andre mennesker, skabe hyggelige stunder, være aktiv og hjælpsom – og du har mulighed for at arbejde et par eftermiddage om ugen – så er det dig, vi søger!
Vi står klar til at tage godt imod dig og hjælpe dig i gang
Det er vigtigt for os, at du er tryg og får en god start som fritidsjobber. Derfor får du en mentor, der er en af de fastansatte medarbejdere på plejehjemmet. Din mentor vil sørge for din introduktion, hjælpe dig godt i gang og fortælle om det arbejde, der foregår på plejehjemmet. Som udgangspunkt vil du være på arbejde sammen med din mentor, men sker det at din mentor ikke arbejder på samme tid som dig, vil der altid være en fast medarbejder, der står klar til at hjælpe dig.
Din arbejdstid
Du arbejder primært et par eftermiddage om ugen i tidsrummet kl. 15.00-18.00, men du kan også få nogle vagter i weekender, ferier og/eller helligdage, hvis du gerne vil det. Arbejdstiden aftaler du med plejehjemslederen på Plejehjemmet, så den passer ind i din hverdag og skolegang. Du får timeløn for de timer, du er på arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst på FOA-området.
Stillingen er tidsbegrænset indtil du bliver 18 år.
Ansøgning
Du skal sende din ansøgning til:
Tingager Plejehjem: Østre Ringvej 7-9, 5750 Ringe. Hanne Arendt, tlf. 72 53 3289.
Når jeg har læst din ansøgning, vil du enten bliver inviteret til en samtale eller få et afslag pr. mail.
Samtale
Bliver du inviteret til en samtale, mødes du med plejehjemslederen, en planlægger og den kommende mentor. Til samtalen vil du få mulighed for at fortælle mere om dig selv, og hvorfor du gerne vil have jobbet, ligesom plejehjemslederen og mentoren vil fortælle dig lidt mere om fritidsjobbet og besvare dine spørgsmål.
Ansøgningsfrist
Vi inviterer løbende ansøgere til samtale, så hold dig endelig ikke tilbage med at finde computeren og få sendt din ansøgning afsted 😊.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 18. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c6a4b823-c0d9-4d80-9ed4-3d13c5cbdae5
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890310