Bliv værkmester på Søbysøgård fængsel og gør en forskel for indsatte gennem meningsfuld beskæftigelse

dato

Midtfyns fængsler og arrester søger pr. 1. oktober 2026 og pr. 1. januar2027 to værkmestre/værkmestre på prøve (tjenestemandsstillinger) til beskæftigelsen på Søbysøgård fængsel, åben afdeling.

Om jobbet:

Har du lyst til at gøre en vigtig forskel for indsatte og kollegaer i det daglige arbejde i

Danmarks Fængsler med at bringe mennesker videre til et sikkert liv uden kriminalitet? Så er stillingen måske noget for dig.

Du bliver en del af beskæftigelsen i fængslet, hvor vi har mange forskellige opgaver i forbindelse med drift, vedligehold og forskellig produktion. Vi har 2 ledige stillinger, hvor den ene beskæftiger indsatte ved pakke varer i vores plukbutik, købmanden i fængslet, og den anden er en tømrerfaglig profil, der sørger for at beskæftige indsatte med opgaver omkring vedligehold af bygninger, celler, og forskellige træopgaver.

Dine opgaver

  • beskæftigelse af indsatte med pakning af varer, ekspedition, opfyldning på hylder samt udlevering af varer, og herunder opsyn
  • Daglig drift og vedligehold af plukbutikken
eller

  • beskæftigelse af indsatte omkring tømreropgaver og vedligehold i fængslets bygninger.
For begge stillinger gælder

  • oplæring, motivering, af de indsatte.
  • tværfagligt samarbejde med andre værkmestre, fængselsbetjente, socialrådgivere m.fl.
  • sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere, fængselsbetjente m.fl.
  • administrative opgaver i forbindelse med produktionen
  • morgenvækning af de indsatte
  • beregning og registrering af dusør
Vi forventer at du:

  • gerne har erfaring fra butik, med lignende opgaver/ eller erfaring som håndværker, tømrer eller lignende
  • gerne har erfaring med og lyst til at arbejde med indsatte
  • har lyst til at bruge din faglighed til at beskæftige, vejlede indsatte
  • motiveres gennem arbejde med mennesker og resocialisering
  • er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper
  • er initiativrig, alsidig og fleksibel og arbejder løsningsorienteret
  • har et positivt menneskesyn
Hvem er vi?
I Søbysøgård fængsel arbejdes der målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Hverdagen er kendetegnet ved fokus på meningsfuld beskæftigelse, relevant uddannelse og en aktiv brobygning til livet efter endt afsoning.

Fængslets faglige tilgang har fokus på sammen med den indsatte, at skabe et liv uden kriminalitet, hvor struktur, ansvar og udvikling går hånd i hånd. Vi møder de indsatte med en respektfuld, men fast hånd og stiller tydelige krav, samtidig med at vi støtter dem i at opbygge stabile hverdagsrutiner, styrke personlige og sociale kompetencer og tage skridt mod et liv uden kriminalitet og/eller misbrug.

Målet er at skabe varige forandringer gennem relationelt arbejde, tydelige rammer og et tæt samarbejde med eksterne aktører, så overgangen til samfundet bliver så tryg og bæredygtig som muligt.

Søbysøgård fængsel er en del af Midtfyns fængsler og arrester bestående af Søbysøgård fængsel, Ringe fængsel, Kværndrup udslusningsfængsel, Svendborg arrest og Assens arrest.

Søbysøgård fængsel har en lukket afdeling med plads til 42 indsatte og en åben afdeling med plads til 140 fordelt på 4 fællesskabsafdelinger. Fængslet modtager mandlige afsonere fra hele landet.

Vi tilbyder:

Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag bidrager til udvikling, struktur og håb hos mennesker i en sårbar livssituation
  • Et stærkt tværfagligt miljø med fængselsbetjente, lærere, værkmestre og øvrige faggrupper, hvor vi spiller hinanden gode
  • Løbende supervision og faglig sparring, der understøtter refleksion, kvalitet og udvikling i arbejdet
  • En arbejdsplads med tydelige rammer, hvor relationsarbejde, ansvar og progression går hånd i hånd
  • Indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at tage initiativ til indsatser, der styrker den enkeltes ressourcer og handlekompetencer
  • Kollegaer, der engagerer sig fagligt og forventer, at du bidrager aktivt med dine perspektiver og din faglige dømmekraft
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold Tjenestemandsloven og gældende aftale om indplacering af uniformeret personale i Kriminalforsorgen og principperne i Ny Løn. Indplaceringen sker i løngruppe 3.



Værkmestre i Danmarks Fængsler skal gennemgå et 2 årigt uddannelsesforløb. Du kan

orientere dig om uddannelsen på www.danmarksfænsgler.dk

Du skal være opmærksom på de særlige optagelseskrav til uddannelsen som værkmester. Du kan læse mere om uddannelsen til værkmester på Danmarks Fængslers hjemmeside www.danmarksfængsler.dk



Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.



Arbejdsstedet er indtil videre Midtfyns fængsler og arrester, Søbysøgård fængsel, Søvej 27, 5792 Årslev.



Stillingerne er ledige til besættelse fra hhv. 1. oktober 2026 og 1. januar 2027. Stillingerne er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag til fredag.



Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.



Din ansøgning med CV skal være modtaget senest den 1. september 2026



Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.



Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef for beskæftigelsen Annette Damgaard på telefon 72553355



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Søbysøgård Fængsel, Søvej, 5792 Årslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6b87fade-0587-44f7-955e-74cff4c5d710

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler