BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at give børnene en tryg, spændende og lærerig dagligdag? Kan du tilbyde et hjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø? Så er du måske vores nye dagplejer?
Hvis du er interesseret i at høre mere, så kommer vi meget gerne ud til dig til en uforpligtende snak om mulighederne for at oprette en dagpleje i dit hjem.
Du har også mulighed for at komme på besøg hos en dagplejer inden du søger stillingen. Kontakt dagplejeleder Anne Grethe Helmer-Hansen på 29404682.
Se filmen - Er det dig, der skal være dagplejer i Odense Kommune? - på Odense Kommunes hjemmeside.
Din arbejdsplads vil være dit eget hjem, så du skal være bosiddende i ét af de områder vi søger til.
Vi søger dagplejere til Dagplejen Nord - Agedrup, Søhus/Stige, Næsby eller Skibhus/Rising.
Du må selvfølgelig gerne kunne tilbyde dagpleje med egen have, men det vigtige er, at du kan tilbyde et hjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø.
Dagplejen i Odense Kommune er organiseret i tre områder, Nord, Syd og Vest. I hvert område er der ansat en dagplejeleder, en teamleder, dagplejepædagoger og dagplejere.
Om jobbet og arbejdstid
Arbejdstiden tilpasses forældregruppens behov.
Din ugentlige arbejdstid vil være 48 timer, og ligge indenfor tidsrummet kl. 6.00 – 18.00, f.eks. 6.45 til 16.30.
Ansættes du som dagplejer vil du skulle passe 4 børn mellem 0 – 2,10 år og kan i perioder modtage et gæstebarn.
Selvom du arbejder alene i eget hjem, står du aldrig alene. Du vil indgå i et spændende, fagligt og socialt fællesskab med dagplejekolleger og arbejde tæt sammen med dagplejepædagogen, som sørger for pædagogisk vejledning.
Du og børnene vil blive en del af en legestuegruppe på 6 – 8 dagplejere, som mødes en gang hver 14. dag i en legestue i nærområdet.
Om dig
Vi forventer, at:
- du har erfaring med små børn
- du har lyst til at samarbejde med forældre, dagplejere og dagplejepædagoger
- du er åben for faglig udvikling gennem møder, kurser og andre fællesaktiviteter
- du servere sunde og attraktive måltider
- du åbner dit hjem som et offentligt tilbud og din familie er indstillet på det
- du har gode fysiske rammer både indendørs og udendørs
- dit hjem er røgfrit i åbningstiden, og at de primære børnerum altid er røgfrie
- et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
- en pædagogisk dagligdag med en gruppe børn
- mulighed for at udvikle særlige interesse-/kompetenceområder
- udstyr til dagplejehjemmet, så som inventar, legetøj m.m.
- et særligt skattefradrag
Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du høre mere?
Vil du høre mere om det udfordrende og spændende job, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Anne Grethe Helmer-Hansen på 29 40 46 82.
Du kan læse mere om dagplejen på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 31. august 2023, og samtaler afholdes løbende.
Får du tilbudt ansættelse som dagplejer vil der blive indhentet §36 børneattest på dig, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.
Det gode børneliv i Odenses dagtilbud
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet og I Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Dagplejen Nord arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.
Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.
En del af en større sammenhæng
Som ansat i Dagplejen Nord bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
Vi har blik for helheden og arbejder sammen på tværs af de tilbud, Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdsparter fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100A, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=abb7c2a4-cb8c-4162-a5b3-ca950753a9d6
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862487