Dansklærer til 1. klasse på Rosengårdskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en positiv forskel for vores elever, så er du måske vores nye kollega!

Rosengårdskolen søger en fagligt dygtig dansk- og indskolingslærer på fuld tid. Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for fastansættelse.

Om os
Rosengårdskolen er en 2-sporet folkeskole beliggende i den sydøstlige del af Odense. Vi har ca. 500 elever i skolens almene 0. – 9. klasse samt 90 elever i heldagsafdelingen, Fønix, der er et undervisningstilbud til børn med særlige behov på grund af bevæge- eller funktionsnedsættelser. Vi er på alle måder en stor og mangfoldig skole, hvilket vi ser som en grundlæggende styrke.

Rosengårdskolen er kendetegnet ved dygtige og engagerede medarbejdere, der er optagede af at uddanne det hele menneske, hvor trivsel, faglighed og dannelse går hånd i hånd. Vi er optagede af at skabe livsduelige mennesker. Vi arbejder ud fra et inkluderende tankesæt, hvor alle elever skal opleve sig som en del af et fællesskab, og samtidig holder vi et stort fokus på fagligheden. Vi er ca. 110 ansatte på skolen; 60 lærere, 40 pædagoger, pædagogiske assistenter og/eller medhjælpere og dertil kommer administrativt personale og ledelse.

Vi arbejder i årgangsteams, og vi forventer, at du som lærer på Rosengårdskolen indgår professionelt og åbent i samarbejdet, hvor teamet i fællesskab løfter de opgaver, der er forbundet med at skabe en skole med lige deltagelsesmuligheder for alle vores elever. Vi har prioriteret tid til samarbejdet, og der er gode muligheder for at mødes.

Rosengårdskolen har fokus på, at medarbejderne kan søge sparring og støtte i forhold til oplevede udfordringer i opgaven. Skolen har et pædagogiske læringscenter (medarbejdere med særlige kompetencer), hvor du og teamet kan få sparring og hjælp til at udvikle din egen undervisning og støtte dine elevers udvikling.

Om jobbet og dig
Stillingen er en dansklærerstilling i indskolingen, og udover dansk rummer stillingen også undervisning i fagene billedkunst, kristendom, N&T og engelsk. Stillingen omfatter også en delt klasselærerfunktion i 1. klasse. Du vil blive en del af et 1. årgangsteam bestående af lærere og pædagoger, som har det overordnede ansvar for årgangens to klasser.

Rosengårdskolens lærere er kendetegnede ved nedenstående egenskaber og kompetencer:

  • god til at danne relationer med elever og forældre.
  • empatisk, omsorgsfuld og har sit hjerte med i hverdagen.
  • en dygtig klasserumsleder, som kan skabe et godt og inkluderende læringsmiljø i klassen og på årgangen i samarbejde med teamet.
  • fagligt velfunderet og ambitiøs på elevernes vegne.
  • kunne bruge low arousal i mødet med elever.
  • i stand til at udføre god, varieret undervisning, blandt andet ved at inddrage bevægelse.
  • oprigtigt interesseret og engageret i eleverne.
  • anerkendelse af elevernes forskellige forudsætninger og evner at differentiere sin undervisning i forhold til dette.
  • evner at møde forældrene som den vigtige samarbejdspartner, de er.
  • positiv og omstillingsparat
  • nærværende og autentisk
Hvis du kan genkende og se dig selv i ovenstående, så skal du søge stillingen. Hvis du udover de ovenstående kompetencer og egenskaber har erfaring med læseindlæring i 1. klasse, så skal du virkelig søge stillingen.

Vi tilbyder
Som lærer på Rosengårdskolen bliver du en del af en stærk faglig og social personalegruppe med engagerede og motiverede kolleger, hvor der er gode muligheder for fælles sparring og udvikling af praksis. Samarbejdet imellem personalet bygger på respekt for andre, tillid til at alle gør deres bedste og åbenhed overfor professionel udvikling og idé-udveksling.

Er du nyuddannet, vil vi støtte dig i at finde din læreridentitet. Vi forventer ikke, du kan det hele fra en start, men at du er indstillet på at tage imod den hjælp, der er tilgængelig. Du bliver tilknyttet en mentor, som vil hjælpe dig til rette på Rosengårdskolen.

Samværet i personalerummet er præget af en social og uformel tone, hvor humor ofte fylder. Vi tilbyder en skole med spændende udfordringer, fantastiske kollegaer og en generelt god stemning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august 2023.  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder for Børnemiljøet Karen Dalsgaard på 21 59 28 90 eller viceskoleleder Jakob Høj Lundgaard på 61 55 39 08.

Du kan læse mere om os på Rosengaardskolens hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 19. juni 2023. Vi afholder samtaler i uge 25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Stærmosegårdsvej 51, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=61c567f4-44ee-4c91-928c-1fff149bc7db

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet