Faaborg-Midtfyn Kommune søger AC-konsulent med flair for data

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for at arbejde med data og statistik? Har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, hvor du skal understøtte ledergruppen og vores politikere med interessante og relevante data? Er du klar til at sætte dig ind i beskæftigelsesområdet, og har du lyst til at blive en del af en fantastisk afdeling med 19 sprudlende og humørfyldte kolleger? Så skal du søge denne stilling ved Administrationen i Arbejdsmarked, Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi de seneste tre år arbejdet intenst med datadrevet ledelse med fokus på uddannelse af ledelsen og understøttelse af organisationen i at sikre gode datadialoger. Vores dygtige konsulent på området har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en ny konsulent, som kan understøtte organisationen med at fremskaffe de rigtige data og hjælpe med at gøre dem forståelige samt omsætte dem i praksis. Du skal derfor have begejstring for at dykke ned i ”datahavet” og flair for at bringe tal og statistik op til overfladen, som organisationen skal arbejde videre med.

Om jobbet
Som konsulent, med fokus på data, får du ansvaret for at udarbejde analyser og datamateriale til chefer, ledere og politisk udvalg. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Udarbejde ledelsesinformationsrapport hvert kvartal, som indeholder centrale data på beskæftigelsesområdet. Rapporten anvendes af Arbejdsmarkedsudvalg og ledelse til at styre og udvikle beskæftigelsesområdet i kommunen
  • Udvikle vores løbende afrapportering af data til ledelse og medarbejdere. Vi bruger bl.a. Targit, KMD Insight og Excel, og du vil løbende skulle udvikle, hvordan vi præsenterer data for ledelse og medarbejdere.
  • Deltage i opstillingen af mål sammen med ledelsesstrengen samt sikre den løbende opfølgning på mål og indikatorer
  • Deltage i implementering af nye systemer vedrørende Data, IT og ledelse.
  • Udarbejde oplæg, præsentationsmaterialer og sagsfremstillinger til bl.a. fagudvalgsmøder og ledergruppen i Arbejdsmarked
  • Deltage i relevante styre- og arbejdsgrupper internt og eksternt
  • Ad hoc-opgaver ud fra dine kompetencer inden for fx analyse, mødeledelse, formidling, strategiudvikling og implementering
Opgaver, deres indbyrdes prioritering og opgavefordelingen i teamet, er løbende til forhandling ud fra dine og kollegernes interesser og ressourcer samt Arbejdsmarkeds og kommunens aktuelle strategiske prioritering. Der vil derfor være gode muligheder for at indgå i projekter og opgaver, hvor du kan anvende andre af dine kompetencer, som du gerne vil udfolde til glæde for organisationen.

Dine nærmeste kolleger vil være konsulenter og projektledere, som har deltaget i et fælles kompetenceforløb med forfatter af bogen ”Den interne konsulent” om konsulentrollen i egen organisation. Det betyder, at der er gode muligheder for at få sparring og hjælp, og du vil som ny kollega blive introduceret til vores metoder og tilgange.

Hvad forventer vi af dig?
Du bliver en del af et stærkt team i Administrationen, hvis fornemste opgave er at understøtte ledelsen og resten af fagområde Arbejdsmarked med projekt- og processtyring, ledelsesinformation, udviklingsopgaver, rådgivning, facilitering mm.

Vi ønsker af vores nye kollega, at du med din uddannelsesbaggrund, erfaring og personlige tilgang til opgaver kan se dig selv i følgende punkter:
  • Du har et godt blik for det relationelle ift. at styrke samarbejdet om fælles opgaver
  • Du føler dig hjemme i opgaver, hvor du skal bruge dine analytiske kompetencer
  • Du har mod på at arbejde med forventningsafstemning og feedback med opgavestilleren som en naturlig del af din opgaveløsning
  • Du er klar til at skabe dig et basis-forretningskendskab til beskæftigelsesområdet. Det handler bl.a. om politiske prioriteringer, lovgivning, data og virksomhedsservice
  • Du er imødekommende og har lyst til både social snak og faglig sparring med dine kolleger
Om organisationen
Arbejdsmarked er et selvstændigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommune med cirka 270 medarbejdere. Chefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Jobcenter, Borgerservice, Ydelse, Administration, Kursuscenter Faaborg-Midtfyn samt IT, -Sikkerhed og Digitalisering.
Ledergruppen i Arbejdsmarked består af én fagchef, fire afdelingsledere og 12 teamledere.

Som konsulent i Administrationen får du 19 kolleger, der har ansvaret for at understøtte den samlede organisation i Arbejdsmarked.
Administrationens tre enheder (Projekt & Portefølje, Økonomi og Administrativt team) arbejder med blandt andet HR- understøttelse, økonomistyring, sekretariatsbetjening, juridisk rådgivning, analyser, politisk betjening, projekt- og processtyring, samt strategiudvikling og –implementering.

Vi arbejder primært på Lindevej 5, som er et moderne kontorbyggeri midt i Ringe. Her er en god kantine og udsigt over Ringe sø. Vi har fleksible arbejdspladser og arbejder, hvor det giver mening i forhold til opgaven. Det betyder også, at der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Arbejdsmarked kan du læse:
Kulturblomsten – der fortæller dig noget om, hvordan vi samarbejder og møder hinanden som kolleger
Beskæftigelsesplanen – der fortæller dig noget om det strategiske fokus i Arbejdsmarked

Løn og ansættelse
Fast stilling med forventet tiltrædelse den 1. september 2023 eller tidligere, hvis det er muligt for den rette kandidat.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: Fuldtid.

Vil du vide mere om jobbet?
Du er velkommen til at kontakte administrationsleder Brian Birkelund Jørgensen på tlf. 7253 1673.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Medsend venligst dit CV og gerne uddannelsesbevis.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest søndag den 25. juni 2023 kl. 23.59.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 28. juni 2023 fra kl. 13.00 - 18.00

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os.  Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.

Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores tilflytterkonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=84b38c39-ea62-4d6b-8855-9dcba404d9c7

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet