BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Entreprenør søger vi en Formand til at varetage den daglige drift af virksomhedens entreprise på byggepladser, hvor vi i fællesskab løser opgaver inden for primært jord, kloak og beton. Her vil du stå for den daglige ledelse af 5-20 medarbejdere, der er tilknyttet det enkelte projekt.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Deltagelse i bygge- og sikkerhedsmøder
- Koordinering med bygherres byggeleder
- Koordinering med VVS- og el-entreprenører
- Koordinering med de forsyningsselskaber, vi udfører opgaver for
- Bestilling og afkald af materialer
- Ajourføring af kvalitetssikring
Dine kompetencer
Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund som f.eks. kloakmester eller struktør med erfaring inden for jord og kloak. Du skal desuden have kørekort B. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Evner at fordybe dig i projekter, så du får fuldt kendskab til det enkelte projekt
- Arbejder struktureret og målrettet
- Har tegningsforståelse
- Formår at motivere og engagere medarbejdere, så alle føler sig som en del af holdet
- Behersker engelsk tale, da du skal koordinere med internationale medarbejdere
Hvem er vi?
GMB Entreprenør ApS holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, og vi beskæftiger os primært med opgaver inden for jord-, kloak- og betonarbejder på række- og punkthusprojekter samt belægningsarbejde ved etablering af boligveje, parkeringsarealer og stisystemer til disse projekter. Hos os går vi meget op i at hjælpe hinanden, så vi i fællesskab får løst opgaverne på den bedste måde.
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør, VVS-firma og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- En fast fuldtidsstilling, 37 timer om ugen
- Løn efter kvalifikationer
- Firmabil
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.
Vær opmærksom på, at vi kun behandler ansøgninger, der uploades via vores hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=172
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5821548