Laborantpraktikant inden for Miljøkemi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) er en stilling som laborantpraktikant ledig til besættelse 1. februar 2024. 
 

Er du interesseret i miljøkemi og apparatur?

Som praktikant på FKF tilknyttes du professor Frants R. Lauritsen’s forskningsgruppe i analytisk miljøkemi. Frants’ gruppe er specialiseret i forekomst af miljøfremmede organiske stoffer i vores grundvand og han arbejder med udvikling af massespektrometriske metoder til undersøgelse af nye vandrensningsteknologier. Du vil primært deltage i det daglige arbejde i forskergruppens laboratorier og få ansvaret for udførelse af analyser baseret på målemetoden membran inlet massespektrometri.

Derudover skal du også deltage i undervisning og analyseservice, som er arbejdsopgaver vores laboranter også varetager. Du vil derfor assistere ved FKF’s laboratorieundervisning (f.eks. klargøring af laboratorier med opstilling af udstyr og kemikalier). I det første halve år bliver du efter oplæring en del af instituttets analyseservice for massespektrometri (ESI-MS) og rutine NMR samt stifte bekendtskab med forskellige kromatografiske teknikker. Under hele forløbet vil du få daglig vejledning forskningsgruppens medlemmer og laboranter fra FKF. 

Du vil som praktikant blive ansat i en periode på i alt 12 måneder, hvor projektdelen vil være placeret i den sidste del.

Det er et krav, at du har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen, og at du kan formulere dig på dansk og engelsk, da der er mange udenlandske medarbejdere og studerende på instituttet.

Evt. yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Laborant Christian Jørgensen på mail: christianbj@sdu.dk .

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et af fire institutter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU og ligger i Odense. Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er et institut med fokus på grundforskning. Vi er glade for at bevæge os ud over traditionelle discipliner og arbejder for at udvikle nye teknologier og videnskaber på tværs af fysik, kemi, farmaci, matematik, datalogi og biologi. Instituttets forskning bidrager således til ny viden og løsninger med anvendelse inden for klima, miljø, energi og sundhed.

Laborantpraktikanten bliver placeret i sektionen Kemi og Farmaci.
 

Ansøgningsfristen er mandag d. 26. juni 2023, kl. 23.59.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/job/996/?utm_medium=jobshare

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852273

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet