Matematiklærer til barselsvikariat. Carl Nielsen-skolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du matematiklærer med sort bælte i pædagogik, så er det dig vi søger!
Vi søger en ny kollega til et barselsvikariat på 80%, som kan spidse blyanten, stramme passeren og igangsætte sin inquirybased undervisning. Du skal være læreruddannet fra UCL el. lignende og dit fag er matematik og du er optaget af de nyeste didaktiske og pædagogiske metoder i din undervisning. Du skal kunne se dig undervise i matematik på mellemtrinnet og udskolingen. Har du også tysk, idræt eller naturfag som linjefag og flair for it, eventuelt en vejlederuddannelse i it, er det kompetencer vi efterspørger.
Dit menneskesyn skal være anerkendende og med en stor portion nysgerrighed på andre mennesker. Din klasserumsledelse skal både være tydelig, forudsigelig om omsorgsfuld. På Carl Nielsen-skolen vælger vi hinanden, vi vælger at holde fast i vores mange traditioner og vi vælger at lave en god skole og SFO.
På Carl Nielsen-skolen er vi hinandens arbejdsmiljø, både i klassen, i forberedelsesrummet og på kontoret. Vi taler med hinanden i en respektfuld, anerkendende og positiv tone. En grovkornet vittighed kan også blive fyret af. Vi står på tæer med vores faglighed, pædagogik, didaktik og vores fælles opgave; at lave en god skole for vores 438 elever. Du vil opleve, at du kan tage din klasse med på tur, da vi har købt en busordning til alle klasser.
Du får ca. 65 nye kolleger, hvoraf de fire er i ledelsen, som gerne vil lære dig at kende og hjælpe dig godt i gang. Vi er gode til at byde nye kolleger velkommen og du vil helt sikkert blive inviteret til fælles samvær, fester eller en dyst på padeltennisbanen. Du vil opleve, at vi ofte samles til formiddagsbrød i frokoststuen, hvor vi både taler om, hvad vi skal i weekenden og hvad der kan udfordre os i arbejdshverdagen. Du vil også opleve en god normering, et stort samarbejde og nærvær fra dygtige og engagerede kolleger.
Du får adgang til kurser og faglige fællesskaber/netværk, hvor du kan spare fagligt og være en del af udviklingen. Du vil få stor andel i den fortsatte spændende retning Carl Nielsen-skolen bevæger sig i.
Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at vi kan byde dig velkommen til 1. august på Carl Nielsen-skolen.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Bettina Greve 72534081, Irene Larsen 72534082 eller afdelingsleder Eva Runge 72534083.
Vi glæder os til at læse din ansøgning med relevante bilag og CV, som skal sendes elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest torsdag den 8. juni 2023, kl. 12.00
Kandidater udvælges og indkaldes til samtale mandag den 12. juni 2023.
Tilbydes du stillingen, skal du kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os.  Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Lumbyvej 64, 5792 Årslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4fcca20a-eecc-448d-b012-5c6f655a7d0f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834494

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet