BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som organist og korleder ved Ringe Kirke, Ringe Sogn er ledig pr. 1. september 2023 eller tidligere
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Organisten/korlederen vil i samarbejde med Menighedsrådet være ansvarlig for musiklivet ved Ringe Kirke – først og fremmest som organist ved gudstjenester, højmesser og kirkelige handlinger og som korleder for vores tre kor. Der er mulighed for selv at præge stillingens indhold.
Ringe Sogn har ca. 7.500 indbyggere, og der er ved kirken i alt 10 ansatte: 5 medarbejdere ved kirkegården, en organist, en kirketjener, en kirkesanger, en regnskabsfører, en kordegn samt to præster. Derudover er der en del frivillige tilknyttet kirken. Der er et godt arbejdsfællesskab i Sognegården.
Sognet er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau og høj gudstjenestedeltagelse, hvor musiklivet spiller en meget aktiv og vigtig rolle.
Ringe Kirke har for nuværende tre kor tilknyttet: Et spirekor, et juniorkor og et pigekor. Pigekoret fungerer som kirkesanger ved alle højmesserne, og der er i sognet et blomstrende og levende korliv.
Ud over den ugentlige højmesse er der ca. 140 hverdagsgudstjenester / kirkelige handlinger om året.
Der vil være rig mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag under en tillidsbaseret ledelse.
Orglet i Ringe Kirke er et Marcussen & Søn, bygget i 1963. Efter en udvidelse i 1989 er det nu på 15 stemmer.
Forventninger til vores nye organist:
- musikalske ledsagelse ved højmesser, gudstjenester og kirkelige handlinger
- korarbejde, der som minimum skal være på et niveau der gør at kirkesangerfunktionen ved højmesserne fortsat kan varetages af pigekoret
- et godt samarbejde med de øvrige ansatte i sognet
- mod på – på sigt – evt. at etablere et samarbejde med andre organister i området
- en positiv grundindstilling til Folkekirken
Ansættelse sker ved Ringe Sogns Menighedsråd beliggende Søvej 31, 5750 Ringe.
Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem kr. 329.548,90 og kr. 401.562,33 årligt (1. april 2023-niveau).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem kr. 42.400,94 og kr. 65.854,32 (1. april 2023 - niveau). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusikereksamen med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,34 årligt (1. april 2023-niv.) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 årligt (1. april 2023-niv.). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 24.724,25(1. april 2023-niv.).
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand Ove Nielsen på tlf. 24499830 eller til kbf. sognepræst Karen Blauenfeldt Dam på tlf. 62624145.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7766fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 10. maj 2023
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted ugerne 20 og 21, evt. også i uge 22.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, samt tillige, pga. korarbejdet, børneattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringe Kirke, Præstegårdsvej 2, 5750 Ringe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: 7766fortrolig@sogn.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854590