Passioneret og engageret køkkenfaglig kollega, der brænder for at lave dejlig mad til Byens Køkken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fagligt dygtig og en god kollega? Trives du med udfordringer, højt tempo og krav om høj faglighed? Bidrager du aktivt til det gode arbejdsmiljø og sparring i hverdagen? Så send os din ansøgning.

I Byens Køkken laver vi bæredygtig og klimavenlig mad fra bunden, med professionel omhu. Det er derfor vigtigt, at du brænder for sanselig kvalitet og sætter en ære i, at maden altid præsenteres indbydende og delikat.

Hvem er du?
Du er faglært indenfor køkken, fødevare og gastronomi og har du erfaring med at lave diæter eller mad til mange er det en fordel. Du har gerne kendskab til bæredygtig og klimavenlig madlavning – men vi deler gerne al vores viden og erfaring med dig. Da vi løbende koordinerer og tilpasser dagens opgaver på tværs af køkkenet, er det vigtigt du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. 

Hvem er vi?
Byens Køkken er Odense Kommunes leverandør af mad. Vi producerer og leverer mad til omkring 2.500 borgere og 600 vuggestue- og børnehavebørn. Vi laver hverdagsmad helt fra bunden af de bedste råvarer og med professionel omhu. Vi tilbyder mange forskellige retter og menuer, som passer til den enkelte borgers behov. Vi håndholder processerne fra de friske råvarer modtages, til de færdige retter afleveres hos borgeren.

Vi bruger stadig flere økologiske og fynske råvarer - vi har det økologisk spisemærke i sølv. Vi udvikler menuer i dialog med de borgere, der skal spise maden, og sætter menuerne sammen efter borgernes forskellige behov.

I Byens Køkken er vi professionelle madhåndværkere, der er stolte af vores håndværk. Vi glæder os til at læse din ansøgning og høre hvad du kan bidrage og berige os med.

Som medarbejder i Byens Køkken får du en alsidig hverdag. Du vil opleve, at vi har skiftende vagter, primært i tidsrummet kl. 06.00 - 17.00 samt weekend- og helligdagsarbejde. Du er derfor med i alle processer, fra maden laves til den anrettes, pakkes og bringes ud til borgerne.

Du vil som en del af vores dynamiske organisation opleve et højt fagligt niveau, og at du har gode kollegaer, der i det daglige også er dine sparringspartnere, når opgaverne løses.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Besøg vores hjemmeside for at læse mere om Byens Køkken.

Vil du vide mere om jobbet kan du kontakte produktionsleder Siff Skov på 51 42 84 95 mandag til fredag mellem kl. 9.30-10.30.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 13. august 2023. Vi afholder samtaler i uge 35.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Teknikvej 4, Lindved, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=9528a635-e7a7-4f2c-ba07-928c852eeb0d

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet