PTA Ingeniør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For vores kunde, Ib Andresen Industri, søger vi en teknisk stærk PTA-Ingeniør

VIRKSOMHEDEN
Ib Andresen Industri er en international leverandør inden for bearbejdning og formgivning af stål. Sammen med vores kunder udvikler vi innovative stålløsninger. Vores kunder findes i en række brancher og på forskellige markeder.

Vi lægger vægt på vores værdier og et godt arbejdsmiljø med en uformel og ærlig omgangstone, hvor nøgleordene er godt samarbejde, personlige udviklingsmuligheder og respekt for den enkelte.

Koncernen har produktionsfaciliteter i Danmark, Norge og Sverige, og beskæftiger ca. 600 medarbejdere.

Læs mere på www.iai.dk

STILLINGEN
Vi søger en kompetent, stærk PTA Ingeniør, som både kan drive og lede store projekter på tværs af organisationen – og samtidig brænde for at bidrage til at den daglige drift kører optimalt.

Samtidig evner du at skabe engagement og gejst, der understøtter både trivsel og virksomhedens målsætninger

Du vil komme til at referere til Head of Maintenance, Project and Technology.

Dine opgaver og dit ansvar vil bl.a. omfatte:

  • Daglige driftsopgaver og trouble shooting på processer, materialer, maskiner og udstyr.
  • Bidrage til forsat automation, digitalisering og datafangst på maskiner og udstyr.
  • Deltage i leverandørudvælgelse og -audit.
  • Deltage i projekter initieret af ledelsen, hvor nye produkter, produktionslinjer/udstyr og tilhørende fremstillingsprocesser skal implementeres.
  • Deltage i vedligeholdelsesteamet, herunder initiere forebyggende vedligeholdelse på kritiske komponenter og processer.
  • Sikre løbende fremdrift og afrapportering til ledelsen.
  • Overdragelse af projekterne til driften.
  • Sikre løbende læring og udvikling af både dig selv og virksomheden.
  • Andre PTA relaterede ad-hoc opgaver.

KANDIDATEN
Som PTA Ingeniør får du stor mulighed for at påvirke områdets udvikling, hvor det forventes, at du er en teamplayer med bred indsigt og viden indenfor teknik, it og processer – gerne med erfaring fra stålbranchen.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant teknisk baggrund som maskinmester, maskiningeniør eller lignede. Vigtigst er din brede tekniske viden og erfaring.
  • Er robust og vedholden.
  • Har gode kommunikations– og samarbejdsegenskaber, og er god at tale med alle på alle niveauer.
  • Udfordrer organisationen til at tænke i nye baner og kan motivere dine kolleger.
  • Ser dig selv som rollemodel for udrulning af best practice til dine kolleger og organisation.
  • Har erfaring med gængse it- og leanværktøjer.
  • Forstår og taler dansk, engelsk og gerne tysk.
  • Har humor og humør, der smitter af på dine omgivelser.

TILTRÆDELSE:
Efter nærmere aftale. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

GAGE OG BENEFTITS
Ib Andresen Industri tilbyder en fagligt udfordrende stilling i en international virksomhed, hvor du sammen med et team af dedikerede kolleger skal være med til at føre virksomhedens ambitiøse strategi ud i virkeligheden. Du arbejder ud fra hovedsædet i Langeskov, men skal også forvente løbende aktiviteter i Fredericia og Vejle.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, indeholdende en fast gage, pension, fritvalgskonto, sundhedsforsikring, mobiltelefon/IT, mulighed for bonus m.m.

ANSØGNING:
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej 26, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://confidencesearch.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/146964&linkref=105406&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet