BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du lære at sælge kreative ydelser til Danmarks største virksomheder og spændende brands, og udvide dit netværk og skabe stærke relationer til interessante mennesker i hele landet?
Vi lærer dig det strategiske og researchbaserede salg af kreative film, video og livestreamingprojekter med startpriser på + 20K. Vi sætter os grundigt ind i hvem, der kan have et reelt behov for vores produktioner inden vi kontakter dem. Det betyder, at vi har en høj succesrate. Vi tror ikke på iskoldt massekanvas opkald, men rammer vores potentielle kunder når timing og behov er bedst.
Vi er først og fremmest rådgivere, der afdækker et reelt behov, inden vi laver et salg.
Traineestillingen er en entry-level stilling. Startlønnen er kr. 17.000 med mulighed for stigning undervejs. Stillingen er en 1-årig stilling med jobgaranti og markant lønhop bagefter. For når vi har investeret et års værdifuld læring i dig, så slipper vi dig ikke lige med det samme.
Vi er en kreativ virksomhed, der tæller journalister, fotografer, projektledere, grafikere og livestreamingproducere m.m.
Vi har en god arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden. Vi er professionelle. Leverer altid varen, og har det sjovt undervejs. Vores kunder er primært i corporate-segmentet og tæller landets største virksomheder og brands. Herunder: Hummel, BMW, Kammeradvokaten, Københavns Kommune, Udenrigsministeriet, Folkemødet, Volvo m.fl. Hertil en lang række bureauer som: Off The Wall, Kompas Kommunikation, Advice A/S, Geelmuyden Kiese, Clear Channel m.fl.
Hvem er du så?
DU VIL SALGET. Du vil lære vores metoder. Få indblik i vores del af den kreative branche, og hvor målgrupper og relevante kunder befinder sig.
Du er udadvendt, glad for at interagere med andre, er sjov og smilende, og har lyst til at være en del af vores fællesskab.
Du kan se idéen i at investere i at få en stærk tillægsuddannelse hos os, hvor du er stærkt rustet til at leve af at være en god rådgiver indenfor kreative produkter.
Baggrund: Ligegyldigt så længe du har evnerne til at levere på ovenstående parametre.
Måske har du en universitetsuddannelse bag dig med indsigt i den kreative branche. Film- og medievidenskab, eller tilsvarende. Eller en anden type bachelor, eller kandidat. Måske har du ikke en lang uddannelse bag dig, men rummer alligevel nok dannelse og evner og lyst til at blive en dygtig relationssælger. Måske har du snuset til et salgsjob i detailhandlen.
Til orientering er vi to journalister, der henter opgaverne ind til Make Sense.
Stillingen er baseret i vores afdeling i Odense.
Har du brug for mere information inden du søger?
Kontakt gerne Adm. Direktør Murad Ahmed. (Se kontaktinfo på www.makesense.dk)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MAKE SENSE ApS, Blangstedgårdsvej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ma@makesense.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878039